SALGSBETINGELSER

GENERELLE SALGSBETINGELSER

Bilen eller den købte vare, forbliver Trinderupgaard ApS juridiske ejendom frem til fuld og endelig betaling er indgået på selskabets bankkonto 9381 0013248613 i Sparekassen Kronjylland. Ved betaling med Dankort/Visa- dankort eller kreditkort, forbliver bilen eller den købte vare ligeledes Trinderupgaards ejendom frem til kortbetaling er godkendt og bekræftet af kortudsteder.

Eventuelle reklamationer behandles på hverdage imellem klokken 08.00 og 17.00 på telefon 5159 5600 eller på mail salg.trinderupgaard@gmail.com. Vi tager ikke stilling til reklamationer fremsat på sms eller udenfor det anførte tidsrum. Trinderupgaard ApS hæfter aldrig for reparationer udført på trediemands værksted uden forudgående skriftlig aftale. Med mindre andet aftales, så udføres reparationer i garantiperioden hos Stokholm Auto, Søndergade 29, 8883 Gjern, telefon 8687 5420.

Biler købt hos Trinderupgaard ApS garanteres gældfri og uden behæftelser af nogen art.

Byttebiler ejerskiftes/afmeldes indenfor 4 dage efter byttebilens modtagelse.

Medmindre andet specifikt er anført i annonceteksten, så yder Trinderupgaard ApS 6 måneders garanti og 24 måneders reklamationsret. Der ydes ikke garanti på sliddele som dæk, bremser, batteri, pærer, udstødning, hjullejer, fjedre, støddæmpere, viskerblade og lignende, og der ydes heller ikke garanti på elektriske dele som lygter, sædevarme og lignende. Garanti ydes på vitale dele som motor, gearkasse, kobling/svinghjul, turbo, klimakompressor, starter, generator og lignende. Der ydes aldrig garanti eller reklamationsret på eftermonteret udstyr.

På biler som har kørt under 200.000 km, tilbyder vi yderligere 6 måneders garanti for en merpris på kr. 4.995.

Fortrydelsesret 

Der gælder Ingen fortrydelsesret i henhold til købeloven. En aftale mellem bilhandler og køber i form af en underskrevet slutseddel eller en mundtlig aftale er en bindende aftale for begge parter. Man kan som sælger dog ikke tvinge en køber til at aftage bilen, men man kan kræve erstatning for eventuelle tab.

Mange kunder tror fejlagtigt, at man har 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesret gælder kun ved nethandel og ved handel uden for sædvanligt forretningssted. Retten til at fortryde gælder altså ikke ved en helt almindelig handel omfattet af købeloven.

Hvis en kunde fortryder, eller af anden grund ønsker at træde tilbage fra en bilhandel, har man som bilsælger krav på at få erstatning for det tab, man har lidt. Det vil som hovedregel sige, at man har krav på blive stillet, som hvis handlen var blevet gennemført korrekt.

Det indebærer godtgørelse for den tabte avance og eventuelt yderligere tab opstået i forbindelse med videresalg af bilen. Reglen gælder både ved salg af nye, brugte biler, handelskøb og forbrugerkøb. Men opgørelsen og kravets størrelse kan være forskelligt afhængigt af om det er en ny eller en brugt bil.

Der findes en række afgørelser fra både Ankenævn for biler og domstole om bilsælgeres krav på erstatning. Det helt essentielle i disse afgørelser er, at der ikke er tvivl om, at man som sælger har krav på erstatning, hvis en kunde uberettiget annullerer en bilhandel.

Det svære kan være at opgøre tabet. Ved et såkaldt dækningssalg skal tab opgøres hurtigt. Samtidig skal der også dokumenteres tilstrækkelige og seriøse bestræbelser på salg, som imidlertid heller ikke må strække sig over for lang en periode. Det er ikke tilstrækkeligt og og seriøst blot at sende køretøjet på auktion.

Ulempen er, at tabet først kan gøres op, når bilen er solgt. Ved den anden mulighed kan man kræve den mistede avance, hvilket primært vil være relevant ved nye biler, og i den situation kan man opgøre tabet med det samme.

SAMARBEJDSPARTNERE

FØLGENDE GIVER OS GLÆDE I VORES HVERDAG 🙂

KONTAKT OS

ADRESSE

Vandværksvej 12
8620 Kjellerup

TELEFON

Jesper: +45 5159 5600
Keld: +45 6015 9684
Joakim: +45 3177 4704

ÅBNINGSTIDER

Vi har åbent efter forudgående aftale.

Man-tors: 7.00-17.00
Fredag: 7.00-16.00
Lørdag 10.00-15.00

Søn- og helligdage holder vi lukket.

NB: Vi holder sommerferie-lukket
i ugerne 29-30-31 i 2021

INFO

CVR: DK39669897

Sparekassen Kronjylland
Reg.: 9381 Konto: 0013248613

ÅBNINGSTIDER

Vi har åbent efter forudgående aftale.

Man-tors: 7.00-17.00
Fredag: 7.00-16.00
Lørdag 10.00-15.00

Søn- og helligdage holder vi lukket.

NB: Vi holder sommerferie-lukket
i ugerne 29-30-31 i 2021

INFO

CVR: DK39669897

Sparekassen Kronjylland
Reg.: 9381 Konto: 0013248613

FØLG OS

FØLG OS